Nyheder

Er du i tvivl om, hvorvidt du har angst?

Vi mennesker har alle noget, der på en eller anden måde tynger os. Det kan være alt mellem himmel og jord, der fylder. Men nogle gange bliver tankerne for meget – det bliver altoverskyggende på en negativ måde. På en måde, der sætter en stopper for glæden. Går du og har det sådan? Så har du muligvis angst i en eller anden grad. Det er ikke noget at være bange for, for i dagens Danmark kender vi meget til psykiske lidelser og håndteringen heraf. 

Nedenfor er der udformet nogle råd, der kan hjælpe dig til at finde ud af, om du har angst, men også hvad der kan gøres ved det. 

Hvilke symptomer er der på angst?

Angst kan fremtræde på flere forskellige måder. Der er både de fysiske og de kropslige symptomer. Eksempler på psykiske symptomer kan være konstante bekymringer, panikanfald eller en uro i kroppen. Eksempler på de fysiske eller kropslige symptomer kan være trykken i brystet, kolde hænder, rystende legemsdele, svedture, hjertebanken og søvnproblemer. Disse symptomer styres af det autonome nervesytem, hvillket er den del af nervesystemet, der er uden for viljens kontrol. 

 

Kontakt en læge eller start i det milde

Det kan være helt vildt svært at vide, hvad man skal gøre, når man har det psykisk dårligt. Det kan være svært at beskrive, og det kan være svært at bede om hjælp. Det er ikke sikkert, man føler sig rigtig syg. Det er ikke sikkert, man ønsker, at andre skal vide, at man har en psykisk lidelse. Det er vigtigt at huske sig selv på, at en angsttilstand er en decideret sygdom. De bekymringer man kan gå med er ikke et udtryk for dårlig selvkontrol.

Husk nu på, der altid er hjælp at hende. Der findes mange gode behandlinger. Hvis ikke man tør at gå til sin læge som det første, kan man altid starte med en, man tør betro sig til. Og omvendt kan man starte med sin læge – en professionel, der har tavshedspligt og kun har til opgave at hjælpe. En læge kan hjælpe med at sørge for at finde den rigtige behandling, så man har lettere ved at kontrollere sin angst. Dog er det vigtigt at huske på, at bekymringerne ikke kan forsvinde fra den ene dag til den anden – måske de aldrig helt forsvinder. Det hele er en proces.

Det er vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt. Lang tid med angst øger risikoen for at udvikle en depression. Vil du lære mere om angst? Så klik her: angst